Veloverstået Move For Life event d. 4. nov

Posteret af Kagesen november 22, 2017 in Nyheder
Postér thumbnail

 

 

Move For Life eventet d. 4. november, hvor eSport Odder sammen med 100-vis af andre foreninger og klubber rundt om i Østjylland afholdte et socialt og kulturelt arrangement, blev en stor succes.

Vi havde en rigtig god dag hvor programmet blandt andet bød på et surprise event i svømmehallen hvor vores Heroes of The Storm træner, Jakob, forsøgte at skabe bro mellem eSport, fysisk udfoldelse og leg. Det var et kæmpe hit ved de unge. Det blev også til streaming på storskærm, masser af timers gaming og socialt samvær. Alt i alt var det en meget hyggelig dag og de 14 fremmødte nød dagen.

Tak til de fremmødte deltagere, de frivillige der fik afviklet eventet, DGI og Odder Kommune for at bidrage til eventet og Spektrum for at vi kunne låne hallen. Også en stor tak til Antons mor for nogle fantastiske småkager.